Frøet

Frøet er en plantebytte-station i Nordvest, hvor alle er velkomne til at komme og både tage og sætte planter og potter. Den står på Smedetoftens Plads, nærmeste adresse på google er Smedetoften 12-14, hvor der ligger en ungdomsklub.

Konceptet opstod, fordi jeg havde spottet den flotte reol lavet af Jesper Kildegaard Jacobsen fra Sustainalab og Space NV. Det var egentlig meningen, at det skulle være et påskeæg, men jeg så den straks som et stort frø og spurgte, om jeg måtte få lov, til at sætte de mange planter jeg ynder at lave derned. I tiden op til, havde jeg brugt utroligt meget tid, på at cykle rundt i byen med tomatplanter til folk, så jeg øjnede en mulighed for en win-win situation!
 
Siden at Frøet blevet rigtig populær i kvarteret og bliver brugt flittigt af folk fra lokalområdet. Den har ikke noget online hjem som sådan, men jeg poster regelmæssigt i den lokale facebook gruppe “Det sker i Nordvest”, når jeg sætter planter derned.