Istedet for tomme løfter, har jeg startet min valgkamp med en researchperiode, for at komme til bunds i, hvad der skal til for at fixe vores boligmarked. Her er mine bud på det store spørgsmål om, hvordan vi sikrer os en by med plads til mangfoldighed og boliger der er til at betale:

Problem: En usund gældsspiral

Vi er nødt til at se på de strukturelle problemer, for at forstå hvad der går galt på det Københavnske boligmarked: Udviklingsselskabet By & Havn I/S er en offentligt ejet privat virksomhed (95% kommunen 5% staten). By & Havn blev stiftet med gælden fra metrobyggeriet og det præger hele den byudvikling vi ser, hvor fokus er på profit fremfor borgernes interesser. Deres ageren presser de allerede høje grundpriser endnu længere op og fordi de er så stor en aktør.

 

By & Havn står bag en lang række problematiske projekter som står i direkte modstrid til stemningen i befolkningen. Deraf er der opstået en række borgerdrevne modreaktioner så som:

 

Amager Fælleds Venner

Bevar Fiskerhavnen og Stejleplads

Østerbro Havnekomité

Stop Lynetteholm

Og facebook grupper med borgere der kæmper med By & Havn i både Nordhavn og Ørestad.

Løsning: Luk By & Havn

Vi skal lukke By & Havn og få byudviklingen tilbage til kommunen, sådan som de gør i de fleste andre kommuner. By & Havn har i folkemunde fået det mundrette navn Byg & Gæld og det rammer desværre hovedet på sømmet, for de overopheder boligmarkedet med den gældsspiral de er i og som man nu vil gøre endnu større ved at starte Lynetteholm projektet. Vi har oven i købet råd til at lukke selskabet og gøre rent bord, hvis vi bruger den store likviditet i kommunen der pr 2020 er på hele 14,1 milliarder kroner til at betale gælden ud i By & Havn som pt udgør 12,4 milliarder kroner. Da staten ejer 5% ville det selvfølgelig kun være rimeligt, om de betalte de 5% af gælden i selskabet, men vi har faktisk råd til at klare det uden dem, om nødvendigt. På den måde ville vi kunne vi få byudviklingen tilbage på sporet og få en byudvikling der sætter fokus på borgernes interesser.

Relevante debatindlæg fra min hånd:

Græsrødderne har vundet endnu et slag, i kampen om Amager Fælled

https://www.roligrevolution.dk/2021/08/21/bevar-amager-faelled

 

Drop prestigeprojekter og red Amager fra oversvømmelser

https://kobenhavnliv.dk/artikel/drop-de-dyre-prestigeprojekter-og-fokuser-på-byens-oversvømmelsesfare

 

Det offentlige bruger By & Havn til at gennemtvinge ulovlige projekter

https://www.information.dk/debat/2021/07/offentlige-bruger-by-havn-gennemtvinge-ulovlige-projekter

 

Om By & Havn og Lynetteholm

https://arkiv.arbejderen.dk/idekamp/om-havn-og-lynetteholmen

IMG_0929 2
Til Lynetteholm demonstration foran Christiansborg

Problem: For mange dyre lejligheder og tomme boliger

Vi har alt for mange dyre lejligheder og derfor står mange af dem tomme. Faktisk stod næsten 5% af den samlede boligmasse i kommunen tom i 2020, svarende til 15.662 boliger. Det har blandt andet noget at gøre med, at vi i Københavns kommune har vi en gammel regel der kendes som 95 m2 reglen, for større boliger er logisk nok dyrere end mindre boliger. Reglen betød tidligere, at af alle nye boliger i kommunen, skulle 75% af dem være over 95 m2. Det er siden blevet ændre til at gælde for 50% af boligerne – lidt færre nuvel, men stadig alt for mange. København er en by hvor omkring halvdelen af befolkningen er singler, men alligevel tvinges entreprenører til at bygge flere store lejligheder til familier, end der reelt er behov for.

 

Der står pt mindst 3.100 boliger tomme i København, fordi lovgivningen er lavet sådan, at nybyg ikke har bopælspligt før der har været registreret en beboer med CPR nummer på adressen. Det betyder desværre, at det i stigende grad, bliver et investeringsobjekt for spekulanter og udlandsdanskere mv, som ikke reelt bor i de boliger de ejer. Det er selvfølgelig et stort problem, når vi har et boligmarked med så stor mangel på boliger.

Løsning: Drop 95 m2 reglen

En stor del af grunden til, at dette problem opstår er den såkaldte 95 kvm regel, som vi har i Københavns kommune. Den betyder, at hele 50% af alle nye boliger, skal være over 95 kvm. I en by hvor halvdelen er singler, virker det helt absurd, at holde fast i sådan en regel. Vi har ikke brug for flere store, dyre lejligheder, som alligevel bare ender med at stå tomme. Det der er efterspørgsel på, er mindre og billige lejligheder, så lad os give dem der bygger lejligheder mulighed for at bygge til det markede der er.

IMG_1616 2
På researchtur i Nordhavn, hvor der bygges stort og dyrt.

Problem: Dårlig borgerinddragelse

Politikernes holdning til borgerinddragelse lader noget tilbage at ønske sig. Det bliver behandlet som et nødvendigt onde, hvor man skal tjekke en boks af, så man kan sige, at man har gjort det. Men det er en kæmpe fejl, for på den måde går vi glip af alle de mange gode og kreative idéer, som borgerne i vores kommune har.

Løsning: Lær af borgerne

Vi skal have ændret attituden, så vi begynder at se på ukurrante projekter, som en mulighed for at lære noget. Lige nu behandler vi spændende løsningsforslag, der ikke passer ind i de eksisterende rammer, som om de var et problem istedet for en mulighed for innovation. Med min uddannelse som designer fra Royal College of Art, vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at synliggøre potentialet og konkretisere de mulige gevinster, ved at danne bro imellem autodidakte projekter og borgerrepræsentationen. Et godt eksempel er Fredens Havn, hvor hjemløse og skæve eksistenser, har skabt sig et flydende hjem i byen med tilhørende socialt fællesskab, elementer af deleøkonomi og bæredygtig infrastruktur. Jeg vil helt konkret arbejde for, at skabe et pilotprojekt om at lave flydende bofællesskaber i mindre klynger, inspireret af Fredens Havn og vil opfordre kommunen til, at vi hyrer deres frivillige forening, til at undervise de relevante folk i deres mange konstruktive tiltag. Desuden mener jeg selvfølgelig deres eksisterende sted skal støttes op om, så de kan få et lovligt set-up.

Relevante debatindlæg fra min hånd:

 

København skal turde lave helt nye boformer, der udnytter, at vi er en havneby

https://byrummonitor.dk/Debat/art8287758/K%C3%B8benhavn-skal-turde-lave-helt-nye-boformer-der-udnytter-at-vi-er-en-havneby

 

Jeg undrer mig over, hvorfor borgerinddragelse er så irriterende for politikere

https://politikenbyrum.dk/Debat/art8230659/Jeg-undrer-mig-over-hvorfor-borgerinddragelse-er-s%C3%A5-irriterende-for-politikere

 

Fredens Havn har tabt, selvfølgelig har de det

https://solidaritet.dk/beboerne-i-fredens-havn-har-tabt-selvfoelgelig-har-de-det/

 

IMG_0980
På besøg i Fredens Havn, hvor skæve eksistenser har skabt flydende hjem på vandet. Noget jeg mener vi burde lade os inspirere af, istedet for bare at smide dem væk!

Problem: For lidt lokaldemokrati

Københavns kommune er for stor. Med vores cirka 638.117 beboere er vi ikke langt fra, at være næsten dobbelt så indbyggerrig en kommune som Århus, der er den næststørste med sine cirka 352.751 beboere. Og vi bor faktisk næsten 10 gange så mange mennesker pr km2 som Århus! Det siger sig selv, at mange mennesker tæt sammen, hurtigt kan føre til problemer og misforståelser. Som kunstner med egen virksomhed, har jeg efterhånden arbejdet sammen med en del forskellige kommuner og når man skal kommunikere med Københavns kommune, mærker man virkelig en forskel. Det er ikke fordi dem der arbejder for kommunen ikke er dygtige – bestemt ikke! – men man mærker tydeligt, at det er et stort apparat, som man har at gøre med.

 

Der er tidligere blevet eksperimenteret med styrket nærdemokrati med bydelsrådene i periode 1997 til 2001. De blev nedlagt igen efter en folkeafstemning, men de lader til at have spillet en vigtig rolle, som repræsentanter for de fire bydele de var baseret i.

Løsning: Styrk lokaludvalgene

I en kommune som er så stor, er det efter min mening oplagt at give mere magt til lokaludvalgene. De borgernære lokaludvalg kender deres bydele bedst, men pt lader det til, at man fra kommunens side knapt nok deres høringssvar og at lokaludvalgene stort set ikke tildeles meget andet ansvar, end fordeling af lokale puljemidler. Det er spildt potentiale, for lokaludvalgene er spækket med lokale ildsjæle og dedikerede borgere der gerne vil gøre en forskel for deres kvarter.

 

Derfor mener jeg, at man bør inddrage lokaludvalgene meget mere fra kommunens side og i højere grad anse lokaludvalgene, som vigtige lokale eksperter og medspillere i processen. Derved kan mange misforståelser og politikerlede sikkert undgås, ved at arbejde på en mere lokalforankret måde. Selv har jeg boet i Bispebjerg lokaludvalgs område siden 2008 og har som borger tit og ofte følt mig glad over at se, det store engagement de lægger for dagen. Men jeg har også fået en oplevelse af, at deres mange anstrengelser ofte bliver mere eller mindre ignoreret af kommunen og det skaber ofte stor frustration for både lokaludvalg og borgere, at vi føler vi ikke bliver hørt.

Min research har bestået af en blanding af at læse alt fra artikler til årsregnskaber, se relevante videoer, deltage i diskussionerne i relevante facebook grupper og ikke mindst, så har jeg været ude i virkeligheden og tale med både eksperter og de folk, der lever med udfordringerne.

Problem: Vi er løbet tør for plads

 

Befolkningstætheden i hovedstaden er absurd høj og vi er ved at løbe tør for plads. Det er fristende at forsøge at løse problemet med de manglende boliger, ved at bygge på naturarealer som Amager Fælled, men det er afgørende at vi ikke falder for den fristelse, hvis vi vil bevare en hovedstad der er rar at bo i. Som før nævnt, bor i allerede frygteligt tæt sammen i hovedstaden og som vi virkelig blev mindet om under coronapandemiens værste perioder, så er naturområder hvor vi kan komme ud og trække vejret, se himlen, mærke græsset og bevæge os helt uvurderligt.

Løsning: Metropol mindset

 

Vi er nødt til at vende os til, at vi skal tænke os selv som en større by arealmæssigt. Tilbage i 1940’erne lavede man den såkaldte Fingerplan, som tænkte hovedstadsområdet som en større enhed, med traffikale hovedveje ud fra byen – som fingrene på en hånd – med grønne korridorer langs vej- og tognettet. Jeg mener vi skal tilbage til den tænkning, ved at styrke samarbejdet med omegnskommunerne og et styrket fokus på den offentlige transport. Jeg har har boet knapt fire år i London i forbindelse med mine studier og eftefølgende karriere i modebranchen og dengang var jeg overrasket over, hvor hurtigt man kunne vænne sig til at det i reglen tog en time at komme et sted hen, hvor jeg i København havde været vandt til at tænke en halv time. Jeg forventer ikke at dette løsningsforslag umiddelbart vil være særligt populært, men jeg mener det er den eneste realistiske løsning på sigt, at vi ændrer vores perspektiv og ser hele hovedstadsområdet som et hele.

 

Befolkning

Areal km2

Befolkningstæthed:

Indbygger pr km2

København

638.117 (2021)

87

7.369

Århus

351.751 (2021)

468

754

Hovedstadsområdet*

1.336.982 (2021)

607

1977

London

8.908.081 (2018)

1.572

5.667

https://da.wikipedia.org/wiki/London

https://da.wikipedia.org/wiki/Kommuner_i_Danmark_efter_indbyggertal

* Som beregnet her: https://da.wikipedia.org/wiki/Hovedstadsomr%C3%A5det

Når jeg ikke er igang med research, læserbreve, redigerer videoer og deslige, så laver jeg kreativ aktivisme og deltager i mange demonstrationer. Her på besøg på Amager Fælled, tak til Klaus De León Heinecke for billedet!

Dybdegående research: Samtaler med eksperter

Samtale om Amager Fælled og kommunens økonomi med Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i København og tidligere byplanlægger:

Samtale om Lynetteholm, By & Havn og meget mere med Per Henriksen, økonom, arkitekt og tidligere politisk rådgiver:

Videoer i støbeskeen:

  • Samtale med entreprenør, om udfordringerne når man bygger i København.
  • Samtale med aktivist fra Almen Modstand, om hvad man kan gøre i fht ghettopakken på kommunalt plan.
  • Idéer til flere jeg burde lave? Skriv til mig på stine@roligrevolution.dk